Så nu er vi ved at være helt klar til sommer,
men hvis du nu planlægger at ligge og stege ude i solen. Må jeg så
fraråde det?
Ikke nok med at det giver hudkræft (som let
kan sprede sig til blodet, og så har du det i hele kroppen.. God
fornøjelse!), så giver det pigmentpletter, rynker, grov hud og
grimmere ar!
Har du operationsar, aknear eller bare et eller
andet ar, så sørg for at kom en høj solfaktor på det! Er det et
operations ar kan du med fordel dække det til med et plaster.
Solens stråler på nye ar, giver nemlig en
forfærdelig heling og virkeligt grimme efterfølgende ar.
Hvilket fører mig til næste punkt: din
solcreme.
Jeg går med solcreme i ansigtet hele året
rundt, faktor 20-50 om vinteren og kun faktor 50 om sommeren.
Simpelthen fordi det er den bedste rynkecreme der findes, og fordi
jeg hader pigmentpletter. Vidste du at 70-80% af hudens ældning
faktisk skyldes solens stråler?
Men, du er helt sikkert dybt forvirret over
hvad solfaktorer egentligt skal kunne? Fordi, en ting jeg er sur
over, er at der simpelthen ikke er nok information oppe om det! Det
eneste man får at vide at at du skal komme en høj faktor på og
tage hat osv. på. Det er bare ikke godt nok!
Der findes 3 forskellige slags solstråler;
UV-A, UV-B og UV-C.
UV-C kommer aldrig igennem ozonlaget, så den
skal du ikke bekymre dig om.
Det skal du tilgengæld om A og B strålerne,
som arbejder sammen om at give dig en brun sommerfarve. Men de virker
skadelige, på hver deres måde.
UV-A stråler giver skader i din underhud, på
de collagene og elastine fibre. Kort sagt, du får slap og rynket hud
af strålerne. Det værste ved disse stråler er at de har mulighed
for at trænge igennem vinduerne, så solcremen skal også på selvom
du planlægger at sidde indenfor.
UV-B stråler giver solskoldning, samt
nedbryder DNA'et i huden og giver derved kræft.
Godt, nu ved vi hvad de forskellige stråler
er. Men hvad står der så på solcremerne?
SPF-faktoren er simpelthen hvor godt cremen
beskytter imod UV-B stråler. En simpel spf 15 kan absorbere op til
92% af solens stråler, hvis du kommer nok creme på.
Procenterne opefter ændre sig derefter ikke
ret meget, men du kan komme meget tæt på en 100% beskyttelse.
Men, hvad der ikke er ret mange der laver eller
reklamerer med er beskyttelsen af UV-A.
Denne beskyttelse findes kun i 3 styrker, og
beskrives som regel ved en PA-mærkning.
Et + er en lav UV-A beskyttelse, mens tre +'er
er den højeste beskyttelse:
Beskyttelsen kan også været skrevet direkte
som en UV-A beskyttelse, hvilket måske er lidt lettere at læse:
Men sørg for at cremen beskytter imod begge
stråler, alt andet er simpelthen spild af penge!